Hvorfor får vi stress Hvordan opleves stress, typiske stresssymptomer Behandling Stress – biologi og fysiologi Udviklingspsykologi

Hvorfor får vi stress   Generelt kan man sige at vi føler os ”stressede”, når vi har svært ved at takle den del af livet, som handler om indre tilfredshed, glæde og følelsesmæssig stabilitet.   Vi kan f.eks. opleve arbejdsrelateret stress, hvis vi udsættes for urimelig overbelæsning med arbejdsopgaver, hvis vi pålægges at udføre vores arbejdsopgaver mangelfuldt f.eks. pga. tidspres, metodetvang eller manualisering således, at vi ikke kan stå inde for vores arbejdsindsats, hvis vi arbejder under umulige eller urimelige arbejdsvilkår eller hvis vi mangler de faglige forudsætninger til at løse vores arbejdsopgaver eller hvis vi arbejder i et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Hvis vi over længere tid, af forskellige årsager, indordner os under disse vilkår, som ikke stemmer overens med vores egne værdier, kan vi komme så langt fra os selv, at vi til sidst ikke evner at se løsninger på vores udfordringer og vi mister troen på os selv. Et sammenbrud er en forventelig reaktion på en urimelig belastning og kan ske for alle – også for mennesker, der ikke tidligere har vist disposition til psykisk og fysisk skrøbelighed.   Vi kan også få stress, når vi oplever ubalance, stort pres eller konflikter i vores privatliv.   Vores tankemønstre kan også være kilde til stress, hvis vi f.eks. lever under utilfredsstillende livsvilkår og gør os mange bekymringer eller hvis vi har et lavt selvværd. Ved lavt selvværd er vi tilbøjelige til at gøre os negative forudsigelser omkring forskellige situationer. De negative forudsigelser producerer bekymring, hvilket sætter kroppen i alarmredskab og vi oplever stresssymptomer   Der kan være mange årsager til, at vi oplever manglende tilfredshed, at vi føler os stressede eller lider af alvorlig stress. Hvis årsagerne er uhensigtsmæssige tankemønstre kan der være tale mønstre, der kan være grundlagt i vores barndom (læs evt. mere om udviklingspsykologi) ved, at vi ikke har udviklet et godt og stabilt selvværd og dermed evnen til at sætte grænser og til at sige fra. Måske kender vi ikke os selv særligt godt, eller måske stræber vi efter prestige og materielle goder uden rigtig at leve i overensstemmelse med vores egentlige værdier – mens vi oplever vi en følelse af tomhed og mangel på glæde og væren.